Udstillingen om Englandskrigen blev til det år, hvor tidligere kroejer Renny Rosenlund åbnede batteriet med kanoner, læskur mm.

Plancherne blev foruden i Historiestalden også ophængt i læskuret ved Batteriet, hvor de stadig kan læses. 

Marianne Malmquist Carlsen, Nina Buchwald og Niels Elmo Andersen arbejdede sammen om beskrivelse og opsætning, og med plancherne fulgte dengang en fysisk udstilling i Historiestalden, hvortil der blev lånt genstande i bl.a. Historisk Arkiv i Skælskør.

 

Major Julius Høegh Guldberg

- der havde kommandoen over tropperne på Agersø

 

Julius Høegh Guldberg var født i 1779. Hans far var stiftsamtmand Ove Høegh Guldberg, der var en meget fremtrædende person ved hoffet og gik i spidsen for komplottet mod Struense og var med til at stadfæste dødsdommen over ham.

Julius Guldberg blev i 1790 premierløjtnant i 1. Jyske Infanteriregiment. I 1806 blev han kompagnichef og 1809 under englandskrigen blev han Ridder af Dannebrog og samtidig major i regimentet. Det var i disse år han havde kommandoen over tropperne på Agersø.

Senere blev han oberstløjtnant og i 1826 oberst, intil han i 1835 fik afsked fra hæren. Herefter blev han medlem af Århus borgerrepræsentation og kendt for
mange forskellige initiativer i byen.


Julius Guldberg var meget interesseret i Danmarks oldtid. Mens han var på Agersø, kommanderede han i ledige stunder soldaterne til at udgrave øens oldtidsdysser. Her blev der gjort betydelige fund, som han afleverede til præst eller godsejer, som videregav dem til den nationale samling.  -Måske blev der også lidt fund til egen lomme. Det siges nemlig, at han havde en betydelig privat samling af oldsager, da han mange år senere stiftede Forhistorisk Museum i Århus. Denne samling skænkede han til museet i Århus. 


Julius Høegh Guldberg døde år 1861, 82 år gammel.
Skrevet af Nina Buchwald. Kilde: Wikipedi

 

Nærkontakt med fjenden

Major Guldbergs tid på Agersø blev ikke helt kedelig set ud fra en soldats synspunkt. 3 gange måtte han rykke ud til direkte slag mod englænderne.

Den 5. maj 1808 måtte han med nogle jægersoldater over til Omø, hvor englænderne var ved at fjerne nogle både. Det kom til en kamp hvori der blev vekslet en del skud, men fjenden opgav ret hurtigt det påtænkte kup og stak til søs.

Den 23. maj 1809 måtte han igen rykke ud med sine soldater. Denne gang var det på Egholm fjenden forsøgte landgang. Det var ikke første gang de engelske matroser var i land på småøerne. På Romsø stjal de jævnligt kvæg og anden provianat. På Egholm blev det til et kort slag på Fælleden. Det var øvrigt det eneste slag på landjorden i hele Englandskrigen. Det siges at kanonerne var på vej, men da den engelske kaptajn
blev skudt, flygtede englænderne inden artilleriet nåede frem.

Om natten den 12 august var det selve havnen på Agersø, der var genstand for overfald. Nogle engelske slupper havde i skjul af mørket banet sig vej ind i havnen. Der blev skudt på dem, men alligevel lykkedes det englænderne at medtage et kufskib og en skonnert. En engelsk soldat blev skudt og blev begravet på Agersø kirkegård dagen efter.

I farvandet omkring Agersø lå nogle af den danske flådes kanonbåde. Den 22. marts 1809 skete der en alvorlig ulykke. Elleve matroser ville i stærk storm ro i land fra en kanonbåd. Båden kæntrede og alle matroser druknede. De blev begravet på Agersø kirkegård.
N.B - Kilde: Batterierne på Stigsnæs, Agersø og Omø af M. A. Ebbesen

 

1. jyske infanteri-regiment’s jæger-compagni og deres efterkommere på Agersø 

Hvis man studerer Agersø kirkebog i årene under Englandskrigen, hvor Jyske Infanteri-regimentets jægersoldater var stationeret på øen, ser man straks en del børnefødsler, hvor moderen er ugift og faderen står som ”udlagt” barnefader med betegnelsen infanterist eller jæger og navn og fødeby.

Mange af disse ”soldaterbørn” fik en hård skæbne. Ofte forblev mødrene ugifte og havde store vanskeligheder med at forsørge sig
selv og barnet og flere endte i fattighuset eller fik en endnu værre skæbne.

Nogle jægersoldater giftede sig med en Agersø-pige og slog sig ned på øen efter krigen. Navne i kirkebogen som f.eks. Hatting, Hassing, Thirstrup, Daugaard og Hjortkær vidner herom. Disse soldater bibeholdt navnet på deres jyske oprindelse og det gik videre i et par generationer som efternavn eller mellemnavn, men forsvandt så helt til fordel for sen-navnet.
Sidst nævnte menig Hans Hansen Hjortkær blev husmand på øen. Ifølge gamle overleveringer hentede han efter krigen sin ko i Sønderjylland og transporterede den egenhændigt til fods over land og i jolle over bælterne til Agersø. Han blev gift med Dorthe Katrine Nielsdatter og fik to  sønner. Hans barnebarn Frederik Hjortkær var med i krigen 1864 og blev derfor dannebrogsmand.


I dag er en gade i Agersø By opkaldt efter ham. 

Det kan også ses ud fra kirkebogen, at det var brugt, at man på gårdene ved familieforøgelse bad de indkvarterede soldater om at stå fadder ved barnedåben. Man kan forestille sig det farverige billede i kirken, når de uniformerede soldater mødte op.

Carlsen-slægten på Agersø

En enkelt soldat fik en helt særlig betydning for Agersø. Det var underofficer Andreas Carlsen, Thisted.

Han blev nemlig stamfader til hele Carlsen-familien, der stadig den dag i dag har mange efterkommere boende på øen.
Han fik en søn med ugift fruentimmer Ellen Iversdatter, (citeret fra kirkebogen). Her kan man også læse, at sønnen bliver døbt
Carl Andreasen og faderen er ”udlagt” til at være underofficer af 1. infanteri regiment’s jægercompagni Andreas Carlsen, Thisted.

Han forlader dog moder og barn, og bliver gift med en pige fra Slagelse. De bosætter sig i hans hjemby Thisted og får 9 børn.
At han stadig har Agersø i tankerne i årene derefter, kan ses ved, at han opkalder sit tredje barn efter ejeren af Agersøgård, Frederich Lütken Thanch, hos hvem han som officer formentlig har været indkvarteret.


Lille Carl Andreasen, som han efterlader på Agersø, får dog et godt liv. Moderen bliver nemlig gårdmandskone, da hun senere
gifter sig med en enkemand på en gård i Agersø by.

Carl Andreassen bliver gift med Anne Marie Larsdatter fra Snøde på Langeland og de får 3 sønner og 2 døtre. Sønnerne var Lars Carlsen, Christen Carlsen og Andreas Carlsen og døtrene var Ellen Kirstine Carlsdatter og Katrine Carlsdatter. Mange nulevende af Carlsen-slægten har en af disse fem blandt deres oldeforældre eller tipoldeforældre.

Skrevet af Nina Buchwald (Kilde illustrationer: Walbom-Pramvig: Uniformer, Faner og Våben i Den Danske Hær)